Kender i det?..

Se min smukke prinsesse

 

 

 

 

 

puks_datter_-_privat

Min elskede Isabella.

Isabella er nu 1 mdr og 5 dage gammel. Hun er helt igennem fantastisk smuk, vidunderlig og hundret procent min prinsesse.

Isabella er ikke en erstatning for Malou og hun – eller nogen anden vil ALDRIG kunne tage Malou’s plads i mit hjerte og mit liv.

Jeg er blevet spurgt 500 gange tror jeg, siden jeg fødte “Er det vidunderligt at få den pige du altid har drømt om?” og “er det ikke skønt at få sådanne en lille pige når du nu ikke fik Malou?” Det gør rigtig ondt inden i. 

Der er ingen tvivl om at Isabella har udfyldt et tomrum i mit hjerte og jeg vogter over hende mere end noget andet, hele dagen tager jeg hende selv, hele natten står jeg klar og tager alle hendes skrigeture med stiv arm, selv om det er møg hårdt så er det bare kun MIG der skal gøre det. Der er ingen tvivl om at jeg er bange for (de ord der ikke kommer ud af min mund) -At hun skal dø fra mig. At hun forlader mig er jeg SÅ bange for, og jeg gør alt for jeg konstant skal være sammen med hende for HVIS hun skulle rejse fra mig så har JEG været ved hende i mens, og jeg har haft alt min tid med hende!! 

Selvfølgelig skulle Isabella møde Malou så vi tog op i hendes have og vi fik sagt hej til Malou. Havde sagt et par dage vi går der op i dag, men der skulle lidt mere tilløb til end jeg først regnede med og det tog ca 3 dages tid før jeg sad med Isabella i Malous have. 

Selvfølgelig sker det ikke siger mit hjerte, og det tror jeg også på! Jeg er bare paranoid!

Lige nu ligger hun ved siden af mig på sofaen og sover, når jeg kigger på hende kunne jeg græde – så lykkelig er jeg! 

Jeg er verdens lykkeligs mor til 4 børn. 3 i den her verden og 1 der er i vores hjerter.

Jeg kan slet slet ikke forstå at jeg kan være så heldig at få lov til at få den her chance, gud må virkelig være med mig. Jeg er ovenud lykkelig og så tilfreds. Hvilket også gør at jeg er 100% glad for jeg blev stiliriseret samtidig med mit kejsersnit.

Isabella har nogle vanvittige skrigeture der minder om kolik, hun skriger stort set konstant når hun er vågen, hun er fuldstændig utrøstelig og  skriger bare! Intet hjælper! -Der, lige der føler jeg mig fuldstændig magtesløs og samtidig er det mig der står og græder lige så meget som hende. -Men jeg giver ikke op, ind i mellem må eg ligge min skrigende lille prinsesse fra mig, og lige gå en tur rundt i lejligheden og trække vejret og så går jeg tilbage og prøver igen. -Endnu en nyttelig trøst! 

Jeg har derfor nu besluttede efter en masse gode råd fra folk på facebook der kender til min datters skrigeture,  at vi skal besøge en kiropraktor. NOGET må der trykke hende.

Til at starte med havde hun blot ondt i maven og svært ved at komme af med afføring men det er gået så godt med afføringsmiddel. Men hendes skrigeture bliver ved :'(

Det bløder i mit hjerte når Isabella er ked af det.

_______________________________________________

Jeg fik som i ved jo kejsersnit og da hospitalet havde glemt at give mig den sprøjte der får livmoderen til at trg pludselig meget meget ondt. Jeg fik kejsersnit onsdag den 30 september, og torsdag kom jeg hjem. Fredag fik jeg så ondt og lørdag kom jeg til tjek på sygehuset med den mest fantastiske læge som jeg fortæller om i et andet indslag.  Han tjekkede mig og fortalte jeg havde fået alvorligt betændelse i min livmoder og der ville man normalt åbne arret igen og “suge” det ud men efter de smerter jeg havde efter et kejsersnit sagde jeg bestemt “NEJ!!!!” og så fik jeg medicin og den sprøjte x2 hvilket gjorde at jeg stort set en lille uges tid var smertefri og betændelses fri! Jeg har aldrig været så lettede før.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Kender i det?..