Troede han døde fra mig.

Min elskede Liam.

Han sku være hos mig, Jacob sku ud og hjælpe en ven og pludselig falder Liam i søvn i stuen lige inden aftensmad, tænker han måtte have haft en lang dag, men prøvede aligevel at vække ham. Han ville bare sove. Da kl. bliver 20 begynder jeg at tage tøjet af ham og tænker han er godt nok varm, men han har og ligget med tøj på og tæppe så det var nok derfor. Jeg ligger han ned i sengen og han vågner, jeg tager hans temperatur ca kl. 22 og der har han alligevel ligget mere end en time uden tøj og den sagde 39,4. Her bliver jeg nervøs, jeg ringer til Jacob, han er ikke til at få fat i. Da jeg endelig får fat i Jacob får han lov til at snakke med Liam og Jacob vil hente Liam om morgen, vi skal bare ringe når vi vågner. De siger godnat.

Jeg ringer til vagtlægen kl. 23.15 da Liam stadig er varm og ikke rigtig vil spise eller drikke særlig meget. Han siger giv det tid og hold ham kølig og drikke. Tag hans temperatur regelmæssigt.

Han har en utrolig lang nat, han sover ikke særlig meget og begynder at gå rundt i lejligheden og siger ting som ” jeg skal bare lige se” og så tilbage i seng igen, og til sidst render han på toilettet hele vildt mange gange. Dårlig mave, ja tak stakkels lille mus.

Da kl er 6 og Liam er endnu dårligere, han begynder at tale i vildelser og hans feber på nu på 40, jeg ligger hos Liam og gør hvad jeg kan for at være hos ham. Jeg kontakter igen vagtlægen der siger jeg skal ringe til min læge fordi jeg er på fanø, og min lægen åbner kl 8. Vagtlægen fortæller at Liam har feber vildelser og ja ta det er jeg vist ikke i tvivl om.

 Jeg ringer så til jacob kl 7, han tager den ikke, han læser ikke sine smser eller er til at få fat i. Her står jeg med 3 børn og den ene er møg syg. Jeg er for alvor bekymret.

Liam råber pludselig “mor, mor” og jeg skynder mig ned til Liam igen og siger så hvad så min skat, “se min rotte” jeg tænker okay hvad mener han?! “Se jeg har fanget rotten, jeg har den lige her i hånden,” han åbner øjne og kigger forvirrede rundt og løfter dynen, og ser mig ind i øjne og siger “jeg havde den lige her i hånden” Han ligger bare og råber “kaninen er kommet ud af morens mave lige her på sengen” han ligger bare der og taler i vildelser og er fuldstændig underlig og ugenkendelig. Min lille Liam.

Jeg ringer til lægen ig fortæller og kl 13:15 skal jeg der ned. Han siger det nok er influenza det har mange lige nu, og jeg skal holde ham fra de andre børn, og holde ham kølig og give ham vand.

Kl er 9:50 og det bliver for alvor værre med Liam, pludselig begynder han er kravle ud af sengen og stopper på gulvet og råber avvvvv.. Jeg løber hen og tager ham p til mig, og så begynder helvede! -Han ryster og kramper, hans nakke bliver stiv og han taler ikke til mig imens han ryster, jeg holder ham bare. Da det stopper ligger jeg ham på sofaen og  ringer igen til lægen, de må have en tid hurtigere tænker jeg.

Jeg får af vide jeg kan komme 10:45 med ham, men jeg får lige lov til at snakke med lægen for at hører hvad jeg skal gøre, han stiller mig tre spørgesmål og afslutter med at jeg skal ringe 112 NU!

Liams feber er nu 41,4.

Jeg ringer 112 og fortæller hvordan og hurtigt er der en ambulance her og hente Liam og mig, på det her tidspunkt er Malick i skole og har intet opdaget andet end Liam er syg og har det skidt, han sku jo møde kl. 8:10. Min kammerat er kommet og min far og de tager sammen Bella mens der er kørsel 1 til Esbjerg sygehus. På færgen møder vi en læge ambulance der kommer for at holde øje med Liam og tilse ham. Han får medicin i munden pga. kramerne. De er ikke i tvivl om at det her ikke er godt, de er overraskede over de mange underlige og usammenhængende ting Liam pludselig råber op og siger stille. De begynder at snakke om en sygdom der æder hjernen og det her skal gå hurtigt.

Under det hele prøver jeg gentagende gange at ringe til Jacob stadig uden held, jeg beder min far kører ned til Jacob og banke ham op.

Da vi kommer ind på sygehuset ligger Liam bare i foster stilling og skriger af smerte hvis man prøver at undersøge ham og tjekke ham. De kan ikke komme i kontakt med Liam og der kommer den ene læge efter den anden og kigger til Liam, jeg ligger bare hos ham og græder. Jeg er fuldstændig alene om det her og tusind tanker går igennem mit hoved. Jeg prøver virkelig at tage mig samme og samle mig.

Liam får 2 stik piller og han får taget blodprøver. Imens han får tager blodprøve ringer Jacob, han er lige vågnet, og skynder sig alt han kan til færgen og kommer så hurtigt han kan siger han. Han spørg ind til hvad de har sagt og hvad der er galt og jeg svare bare jeg har ikke hørt noget i nu, vi venter svar på prøverne. Liam er i bedring efter smertestillende og man begynder at få kontakt til ham. Endelig falder han i søvn og ligger helt tæt ind til mig i ca. 45 minutter, da hans far endelig kommer ind af døren, sygeplejersken er der og prøver at vække Liam, hun råber højt for at vække ham, men da jeg siger “Se Liam far er kommet” så åbner han øjne og han er helt vildt glad for at se sin far.

Der falder mit had til Jacob, han har overladt mig i den her siaution helt alene og han valgte at sætte sin tlf. på LYDLØS!! Hallo idiot din søn er syg! De beder ham ringe når han vågner og så vælger du at sætte din f…… tlf. på LYDLØS!

han ligger sig op til Liam og Liam klare op og de smerte stillende virker.

Jeg er nød til at tage hjem og tage mig af Isabella, da jeg går fra sygehuset, vælter det hele op i mig, jeg ringer til min mor, og jeg tuder “jeg var sikker på jeg skulle miste ham” Hele vejen til færgen græder jeg. Chokket kom først rigtigt der, føj en oplevelse.

Jeg kommer hjem og Malick kommer hjem, han skal over til sin far på samvær og jeg skal lige have pakket hans taske, da han kommer hjem og ser Liam ikke er her spørg han ind til det, og jeg fortæller Liam ligger på sygehuset fordi han blev meget syg efter han var taget i skole. Malick vil med på sygehuset og se til Liam. Han ønsker han har det godt og vil sige til ham han elsker ham, siger han. Han får selvfølgelig lov til at komme med over til Liam.

De fortæller på sygehuset at der er kommet svar på prøverne og de viser ikke rigtig noget men at de tror det er en mave virus.  De fortæller os det er usædvanligt at en så stor dreng har feber kramper men at det selvfølgelig godt ku ske.

Vi får af vide de vil beholde Liam til obs. men Jacob vil gerne have ham hjem da han er i bedring. Jeg kan godt forstå Jacob og tror os selv det er en god ide at Liam får ro og kærlighed.

Vi bliver undervist i hvordan vi tackle kramperne hvis de kommer igen og at vi skal holde hans smertestillende ved lige hver 6 time og det er meget vigtigt. Det mener Jacob godt han kan.

Vi vælger derfor at tage Liam med hjem.

Liam er i bedring og har det ok. Han er bare træt meget træt.

Liam har ikke opfangede noget af det der er sket og det er jeg glad for!!

Jacob kommer dagen efter op til mig med Liam og jeg har ham nogle dage.

Jeg har en rask dreng nu og han er ikke på smertestillende mere, han er frisk og glad.

Jeg vil aldrig nogen sinde ønske for nogle som helst at de skal opleve deres børn på den her måde, jeg har fået et chok for livet og jeg har fået et kald om hvor lykkelig og heldig jeg er for at have 3 vidunderlige børn. Mit liv er mine elskede børn og jeg vil aldrig bytte for noget som helst andet. De er min største lykke.