Når kl er ca 20 hver eneste aften vil hun gerne putte, i dag havde hun dog sovet fra kl 17-18 så tænkte den nok røg en time senere med sengetid, så jeg fik givet hende hendes flaske og i mens hun spiser så bliver øjne altså tunge hihi…
Men hun holder godt fast i flasken, den må ikke forsvinde <3
Det er helt vildt at tænke på at om 8 dage er denne skønhed 6 mdr. gammel. Det er 6 mdr. siden hun kom til verden, så lille, så perfekt og så vidunderlig. Jeg er virkelig verdens heldigste kvinde at blive så beriget med så meget kærlighed og at få lov til at være deres mor er jo det største.
Godnat Bella. Jeg elsker dig.
Jeg er oven ud lykkelig og vidunderlig heldig at disse 3 hjerter og små mennesker har valgt mig som deres mor. Jeg vil bære jer igennem alt i hele verden, resten af mit liv er hvert eneste åndedragt for jer. Jeg lever og ånder kun for jer.
Han sku være hos mig, Jacob sku ud og hjælpe en ven og pludselig falder Liam i søvn i stuen lige inden aftensmad, tænker han måtte have haft en lang dag, men prøvede aligevel at vække ham. Han ville bare sove. Da kl. bliver 20 begynder jeg at tage tøjet af ham og tænker han er godt nok varm, men han har og ligget med tøj på og tæppe så det var nok derfor. Jeg ligger han ned i sengen og han vågner, jeg tager hans temperatur ca kl. 22 og der har han alligevel ligget mere end en time uden tøj og den sagde 39,4. Her bliver jeg nervøs, jeg ringer til Jacob, han er ikke til at få fat i. Da jeg endelig får fat i Jacob får han lov til at snakke med Liam og Jacob vil hente Liam om morgen, vi skal bare ringe når vi vågner. De siger godnat.
Jeg ringer til vagtlægen kl. 23.15 da Liam stadig er varm og ikke rigtig vil spise eller drikke særlig meget. Han siger giv det tid og hold ham kølig og drikke. Tag hans temperatur regelmæssigt.
Han har en utrolig lang nat, han sover ikke særlig meget og begynder at gå rundt i lejligheden og siger ting som ” jeg skal bare lige se” og så tilbage i seng igen, og til sidst render han på toilettet hele vildt mange gange. Dårlig mave, ja tak stakkels lille mus.
Da kl er 6 og Liam er endnu dårligere, han begynder at tale i vildelser og hans feber på nu på 40, jeg ligger hos Liam og gør hvad jeg kan for at være hos ham. Jeg kontakter igen vagtlægen der siger jeg skal ringe til min læge fordi jeg er på fanø, og min lægen åbner kl 8. Vagtlægen fortæller at Liam har feber vildelser og ja ta det er jeg vist ikke i tvivl om.
Jeg ringer så til jacob kl 7, han tager den ikke, han læser ikke sine smser eller er til at få fat i. Her står jeg med 3 børn og den ene er møg syg. Jeg er for alvor bekymret.
Liam råber pludselig “mor, mor” og jeg skynder mig ned til Liam igen og siger så hvad så min skat, “se min rotte” jeg tænker okay hvad mener han?! “Se jeg har fanget rotten, jeg har den lige her i hånden,” han åbner øjne og kigger forvirrede rundt og løfter dynen, og ser mig ind i øjne og siger “jeg havde den lige her i hånden” Han ligger bare og råber “kaninen er kommet ud af morens mave lige her på sengen” han ligger bare der og taler i vildelser og er fuldstændig underlig og ugenkendelig. Min lille Liam.
Jeg ringer til lægen ig fortæller og kl 13:15 skal jeg der ned. Han siger det nok er influenza det har mange lige nu, og jeg skal holde ham fra de andre børn, og holde ham kølig og give ham vand.
Kl er 9:50 og det bliver for alvor værre med Liam, pludselig begynder han er kravle ud af sengen og stopper på gulvet og råber avvvvv.. Jeg løber hen og tager ham p til mig, og så begynder helvede! -Han ryster og kramper, hans nakke bliver stiv og han taler ikke til mig imens han ryster, jeg holder ham bare. Da det stopper ligger jeg ham på sofaen og ringer igen til lægen, de må have en tid hurtigere tænker jeg.
Jeg får af vide jeg kan komme 10:45 med ham, men jeg får lige lov til at snakke med lægen for at hører hvad jeg skal gøre, han stiller mig tre spørgesmål og afslutter med at jeg skal ringe 112 NU!
Liams feber er nu 41,4.
Jeg ringer 112 og fortæller hvordan og hurtigt er der en ambulance her og hente Liam og mig, på det her tidspunkt er Malick i skole og har intet opdaget andet end Liam er syg og har det skidt, han sku jo møde kl. 8:10. Min kammerat er kommet og min far og de tager sammen Bella mens der er kørsel 1 til Esbjerg sygehus. På færgen møder vi en læge ambulance der kommer for at holde øje med Liam og tilse ham. Han får medicin i munden pga. kramerne. De er ikke i tvivl om at det her ikke er godt, de er overraskede over de mange underlige og usammenhængende ting Liam pludselig råber op og siger stille. De begynder at snakke om en sygdom der æder hjernen og det her skal gå hurtigt.
Under det hele prøver jeg gentagende gange at ringe til Jacob stadig uden held, jeg beder min far kører ned til Jacob og banke ham op.
Da vi kommer ind på sygehuset ligger Liam bare i foster stilling og skriger af smerte hvis man prøver at undersøge ham og tjekke ham. De kan ikke komme i kontakt med Liam og der kommer den ene læge efter den anden og kigger til Liam, jeg ligger bare hos ham og græder. Jeg er fuldstændig alene om det her og tusind tanker går igennem mit hoved. Jeg prøver virkelig at tage mig samme og samle mig.
Liam får 2 stik piller og han får taget blodprøver. Imens han får tager blodprøve ringer Jacob, han er lige vågnet, og skynder sig alt han kan til færgen og kommer så hurtigt han kan siger han. Han spørg ind til hvad de har sagt og hvad der er galt og jeg svare bare jeg har ikke hørt noget i nu, vi venter svar på prøverne. Liam er i bedring efter smertestillende og man begynder at få kontakt til ham. Endelig falder han i søvn og ligger helt tæt ind til mig i ca. 45 minutter, da hans far endelig kommer ind af døren, sygeplejersken er der og prøver at vække Liam, hun råber højt for at vække ham, men da jeg siger “Se Liam far er kommet” så åbner han øjne og han er helt vildt glad for at se sin far.
Der falder mit had til Jacob, han har overladt mig i den her siaution helt alene og han valgte at sætte sin tlf. på LYDLØS!! Hallo idiot din søn er syg! De beder ham ringe når han vågner og så vælger du at sætte din f…… tlf. på LYDLØS!
han ligger sig op til Liam og Liam klare op og de smerte stillende virker.
Jeg er nød til at tage hjem og tage mig af Isabella, da jeg går fra sygehuset, vælter det hele op i mig, jeg ringer til min mor, og jeg tuder “jeg var sikker på jeg skulle miste ham” Hele vejen til færgen græder jeg. Chokket kom først rigtigt der, føj en oplevelse.
Jeg kommer hjem og Malick kommer hjem, han skal over til sin far på samvær og jeg skal lige have pakket hans taske, da han kommer hjem og ser Liam ikke er her spørg han ind til det, og jeg fortæller Liam ligger på sygehuset fordi han blev meget syg efter han var taget i skole. Malick vil med på sygehuset og se til Liam. Han ønsker han har det godt og vil sige til ham han elsker ham, siger han. Han får selvfølgelig lov til at komme med over til Liam.
De fortæller på sygehuset at der er kommet svar på prøverne og de viser ikke rigtig noget men at de tror det er en mave virus. De fortæller os det er usædvanligt at en så stor dreng har feber kramper men at det selvfølgelig godt ku ske.
Vi får af vide de vil beholde Liam til obs. men Jacob vil gerne have ham hjem da han er i bedring. Jeg kan godt forstå Jacob og tror os selv det er en god ide at Liam får ro og kærlighed.
Vi bliver undervist i hvordan vi tackle kramperne hvis de kommer igen og at vi skal holde hans smertestillende ved lige hver 6 time og det er meget vigtigt. Det mener Jacob godt han kan.
Vi vælger derfor at tage Liam med hjem.
Liam er i bedring og har det ok. Han er bare træt meget træt.
Liam har ikke opfangede noget af det der er sket og det er jeg glad for!!
Jacob kommer dagen efter op til mig med Liam og jeg har ham nogle dage.
Jeg har en rask dreng nu og han er ikke på smertestillende mere, han er frisk og glad.
Jeg vil aldrig nogen sinde ønske for nogle som helst at de skal opleve deres børn på den her måde, jeg har fået et chok for livet og jeg har fået et kald om hvor lykkelig og heldig jeg er for at have 3 vidunderlige børn. Mit liv er mine elskede børn og jeg vil aldrig bytte for noget som helst andet. De er min største lykke.
Jeg er fuldstændig ødelagt inde i, ikke nok med Liam er syg skal han også holdes helt væk fra Isabella, Liam taler i vildelser og ved ikke hvad han ser og kommer med de mærkeligste sætninger. Det er faktisk helt skræmmende, øv altså!
Bla. “Mor se den kanin der er kommet ud af maven på mor kaninen, den er lige der” Og “Mor se en rotte”, jeg spørg hvor den er og han siger “jeg havde den lige her i min hånd”
Han har ondt i siden af maven, og er brænd varm, han har sovet en time ca af gangen i nat, pyha og så selv op og sende Malic afsted og tage mig af Isabella.
hver gang jeg rør ved liam så sprit hænder af og hen og kigge til Isabella. For søren hvor er det en kamp, MEN skidt pyt de alle tre er mit liv og mine hjerteslag.
Jeg mødte en vidunderlig kvinde der fik mit liv til at blomstre op, hun var der for mig fuldt ud og vores børn hyggede sig. Hun havde en sød mand (Sådan som jeg så det til at starte med. -Men tiden viste sig anderledes.)
Vi mødtes første gang til et vuggestue arrangement en sommer, hun var der med sin datter og en veninde og vi faldt i snak og holdte kontakten ved lige.
Da det gik skævt med Jacob og mig var hun der altid, hun var en rigtig fantastisk veninde. Hun havde selv en del at se til og alligevel overskud til at være der for mig og være min milepæl og hjælpe mig op. Jeg følte virkelig jeg havde en helt fantastisk veninde.
Hun kom i mit nye hjem på Fanø hvor jeg havde fundet en sød fyr jeg så noget til, de to klingede godt sammen. Han sagde allerede den gang til mig “pas på hende der” Jeg tænkte hvad mener du, men han havde regnet den ud. Det der senere vidste sig at være hendes sande jeg.
Jeg flyttede fra Fanø til Esbjerg og vi talte ikke sammen i mange mdr. Da vi begyndte at tale sammen igen beviste hun sit sande jeg for mig.
Den veninde jeg troede jeg havde var ikke en veninde, hun var en røv uden lige!
Hun sad ved mig og hjalp mig da det hele kørte af sporet for mig, hun hjalp mig med barnepiger når Jacob brændte vores aftaler af, da han skred men en super ung tøs, hun elskede mine drenge og de elskede hende, ingen tvivl der. Hendes datter var SÅ vidunderlig og helt igennem fantastisk. Hun blev den prinsesse jeg aldrig havde fået og jeg elskede at tilbringe tiden med hende og hendes mor.
Jeg husker tydeligt alle de gange hun var ved mig og jeg sad og fortalte hende mit dybeste jeg, følelser og tanker og sjovt nok var hun den eneste jeg ku åbne mig sådanne for, og pludselig hørte jeg folk tale om præcis de ting i den samme omgangskreds vi havde efter jeg flyttede til Esbjerg, jeg havde fortalt hende. Da jeg senere blev kærester med en fra den omgangs kreds fortalte den mand mig, jeg skulle passe på hvad jeg fortalte og sagde til hende fordi hver gang hun kørte fra mig af gik hun direkte der op og fortalte alting, selv mine dybeste tanker jeg havde fortalt denne veninde der sad så dybt i mit hjerte og mit liv!
Hver gang vi begge var der var hun meget stille og sagde ikke så meget, men når jeg gik vupti så kom der en masse ud af hende mund. Vi var til sidst veninder når HUN havde brug for det og det kunne jeg til sidst ikke klare, jeg bad hende enten være min veninde eller ikke. Det ville ikke være noget negativt og vi kunne stadig hilse på hinanden og det var det. Vi skulle være bekendte uden mere end hilse og sige hej. Det tror jeg passede hende bedst og det passede mig SÅ fint. Men jeg manglede min veninde, og hendes støtte men hun har jo faktisk aldrig været den veninde.
Jeg holdt lige så meget hånden over hende, og hvis jeg var som hende kunne jeg lige nu smide 10.000 bomber som virkelig ville ramme hende, MEN sådanne er jeg ikke, og det værste er HUN ved det. Hun vidste jeg ville holde tæt med alt hun havde fortalt og alt vi har lavet hun bad mig holde tæt om og det gjorde jeg FORDI SÅDANNE ER JEG! Det eneste jeg forventede af hende var at holde sin mund lukkede, jeg vidste et par af de sidste mdr. i vores venskab, efter jeg fik det af vide at jeg ikke skulle fortælle mere end jeg kunne tåle at få smidt tilbage i ansigtet af andre folk og det gjorde jeg ikke. Jeg fandt på et par løgne med min dengang kæreste som jeg ville sige til hende og se hvor det endte og sjovt nok ingen gang 16 timer efter jeg havde fortalt hende det så endte det et helt andet sted. Husk nu at KUN de her ting fortalte jeg hende så jeg ved at det var hendes mund der ikke var lukkede, den stod åben med fuld gab! -Helt ærligt er MIT f…… liv så skide spændende?.. Hendes eget liv sejlede men når man taler om andre og fjerner fokus fra sig selv så bliver det hele noget mere spændende og så er der noget drama som åbnede nogle døre for hende.
Senere i min tilværelse efter jeg kom tilbage til fanø fik jeg læst Jacobs facebook hvor denne skønne veninde havde siddet og skrevet til ham, BLOT 10 minutter efter hun ar smuttet fra min adresse. flere gange skrev hun til ham.
Jacob havde et problem med alkohol som jeg bestemt ikke ville accepterer når han havde mine børn, (nogle år siden efterhånden og alt har ændret sig!!!!) Denne veninde forstod mig godt, jeg boede med min tidligere kæreste og jeg blev rigtig sur på Jacob i tlf. og ja sku jeg skabte mig, Jacob har altid taget det i stiv arm, hallo manden kender mig og mine holdninger og JA SKU jeg er en kvinde og jeg har vist talegaverne i orden 😉 -No shit!
Han skulle ikke være sammen med mine drenge når han drak! FÆRDIG! BUM!
Denne fantastiske veninde gik direkte hjem og skrev til ham “Jeg forstår slet ikke hvorfor Rebecza opfører sig sådanne når hun selv har en kæreste, hun burde da bruge tiden med ham i stedet for at have så travlt med dig, osv. osv. osv… ” HELT ærligt hvad fanden har det at gøre med at han ikke skal være sammen med mine børn i fuld tilstand, er jeg helt væk?.. Min kæreste den gang kunne i mit hoved rende mig bag i fordi mine børn ville ALTID have 1 plads i mit liv. Han forstod mig heldigvis.
Denne veninde gik direkte bag min ryg i flere år. Hun havde selv mange problemer i sit liv, og hun var og er en helt fantastisk kvinde men hun har et problem.
Det her er gået op for mig for nogle mdr. siden men sjovt nok tænker jeg stadig på alle vores sjove tider og jeg savner de tider. Men jeg har fået nok af falske veninde ! -Jeg ku brække mig – virkelig virkelig skod af hende. Og stå ved det nej, det er ikke hendes stil, det gemmer vi bare væk og jeg kan se hvor langt videre jeg er kommet i mit liv og hun står præcis samme sted som da vi mødte hinanden for 4 år siden, sørgeligt men sandt.
Kære veninde, hvis du læser dette og syntes du skal sige noget vil jeg blot bede dig lade vær, jeg har intet til overs for dig. Jeg håber blot du en dag vil ændre dig og selv få sande veninder. Det fortjener enhver kvinde.
Du ligger ved min side og sover. Du er noget af det smukkeste, mest fantastiske og helt igennem vidunderlige jeg nogen sinde har møde. Jeg er så evigt taknemmelig og helt tom for ord der kan beskrive min kærlighed og taknemmelighed for du valgte mig som din mor.
Du giver mig lys i øjne og kærlighed i mit hjerte.
Jeg elsker hver eneste dag, hvert minut og sekund sammen med dig. Jeg troede ikke det var muligt at opleve så stor kærlighed som før jeg blev mor til dine brødre og dig.
Hver eneste dag visker jeg i dit øre du aldrig må forlade mig, vi to skal være sammen for altid. Jeg vil bære dig igennem livet, og kysse din pande hver eneste dag resten af mit liv.
Jeg elsker når vi synger, vi leger, vi nusser og vi putter. Jeg elsker dig selv når du spytter grød og mos ud over det hele, når du gylper mig til, ja selv om du tisser på mig er du stadig dejlig.
Det er så livs bekræftende og så fantastisk en del af at være mor.
Jeg skal lære dig alting, det er min pligt og min rolle. Jeg sætter gerne alle mine egne behov til side og bliver ved din side hver eneste dag, bare du ikke forlader mig.
Jeg elsker dig så højt prinsesse. Så stor en kærlighed jeg knap kan bære uden at græde. Selv om jeg græder hver dag, er det ikke fordi du gør noget galt men fordi du gør mig så lykkelig at det knap kan være i min krop. Jeg vil aldrig undvære dig.
Hver gang du sover så skal jeg lige hen og mærke om du nu os stadig er her, fordi jeg bekymre mig for dig. Men jeg tror du overholder vores aftale og bliver hos mig. Det skal jeg tro! Men hver er det underligt at man kan være så nervøs! Jeg ber til gud at han skal passe på dig og lade dig blive hos mig, jeg tror på det her nok skal lykkes.
Mine 4 børn gør mig stærk og jeg ved godt jeg ikke er verdens bedste mor, men jeg gør hvad jeg kan og det er godt nok! -Mine hjerteslag!
Tak fordi jeg må være jeres mor og må vise jer den rigtige verden, fyldt med kærlighed og omsorg.
