En ægte veninde – eller et los i ansigtet! Bedøm selv..

Ja overskriften taler vist for sig selv.

Jeg mødte en vidunderlig kvinde der fik mit liv til at blomstre op, hun var der for mig fuldt ud og vores børn hyggede sig. Hun havde en sød mand (Sådan som jeg så det til at starte med. -Men tiden viste sig anderledes.)

Vi mødtes første gang til et vuggestue arrangement en sommer, hun var der med sin datter og en veninde og vi faldt i snak og holdte kontakten ved lige.

Da det gik skævt med Jacob og mig var hun der altid, hun var en rigtig fantastisk veninde. Hun havde selv en del at se til og alligevel overskud til at være der for mig og være min milepæl og hjælpe mig op. Jeg følte virkelig jeg havde en helt fantastisk veninde.

Hun kom i mit nye hjem på Fanø hvor jeg havde fundet en sød fyr jeg så noget til, de to klingede godt sammen. Han sagde allerede den gang til mig “pas på hende der” Jeg tænkte hvad mener du, men han havde regnet den ud. Det der senere vidste sig at være hendes sande jeg.

Jeg flyttede fra Fanø til Esbjerg og vi talte ikke sammen i mange mdr. Da vi begyndte at tale sammen igen beviste hun sit sande jeg for mig.

Den veninde jeg troede jeg havde var ikke en veninde, hun var en røv uden lige!

Hun sad ved mig og hjalp mig da det hele kørte af sporet for mig, hun hjalp mig med barnepiger når Jacob brændte vores aftaler af, da han skred men en super ung tøs, hun elskede mine drenge og de elskede hende, ingen tvivl der. Hendes datter var SÅ vidunderlig og helt igennem fantastisk. Hun blev den prinsesse jeg aldrig havde fået og jeg elskede at tilbringe tiden med hende og hendes mor.

Jeg husker tydeligt alle de gange hun var ved mig og jeg sad og fortalte hende mit dybeste jeg, følelser og tanker og sjovt nok var hun den eneste jeg ku åbne mig sådanne for, og pludselig hørte jeg folk tale om præcis de ting i den samme omgangskreds vi havde efter jeg flyttede til Esbjerg, jeg havde fortalt hende. Da jeg senere blev kærester med en fra den omgangs kreds fortalte den mand mig, jeg skulle passe på hvad jeg fortalte og sagde til hende fordi hver gang hun kørte fra mig af gik hun direkte der op og fortalte alting, selv mine dybeste tanker jeg havde fortalt denne veninde der sad så dybt i mit hjerte og mit liv!

Hver gang vi begge var der var hun meget stille og sagde ikke så meget, men når jeg gik vupti så kom der en masse ud af hende mund. Vi var til sidst veninder når HUN havde brug for det og det kunne jeg til sidst ikke klare, jeg bad hende enten være min veninde eller ikke. Det ville ikke være noget negativt og vi kunne stadig hilse på hinanden og det var det. Vi skulle være bekendte uden mere end hilse og sige hej. Det tror jeg passede hende bedst og det passede mig SÅ fint. Men jeg manglede min veninde, og hendes støtte men hun har jo faktisk aldrig været den veninde.

Jeg holdt lige så meget hånden over hende, og hvis jeg var som hende kunne jeg lige nu smide 10.000 bomber som virkelig ville ramme hende, MEN sådanne er jeg ikke, og det værste er HUN ved det. Hun vidste jeg ville holde tæt med alt hun havde fortalt og alt vi har lavet hun bad mig holde tæt om og det gjorde jeg FORDI SÅDANNE ER JEG! Det eneste jeg forventede af hende var at holde sin mund lukkede, jeg vidste et par af de sidste mdr. i vores venskab, efter jeg fik det af vide at jeg ikke skulle fortælle mere end jeg kunne tåle at få smidt tilbage i ansigtet af andre folk og det gjorde jeg ikke. Jeg fandt på et par løgne med min dengang kæreste som jeg ville sige til hende og se hvor det endte og sjovt nok ingen gang 16 timer efter jeg havde fortalt hende det så endte det et helt andet sted. Husk nu at KUN de her ting fortalte jeg hende så jeg ved at det var hendes mund der ikke var lukkede, den stod åben med fuld gab! -Helt ærligt er MIT f…… liv så skide spændende?.. Hendes eget liv sejlede men når man taler om andre og fjerner fokus fra sig selv så bliver det hele noget mere spændende og så er der noget drama som åbnede nogle døre for hende.

Senere i min tilværelse efter jeg kom tilbage til fanø fik jeg læst Jacobs facebook hvor denne skønne veninde havde siddet og skrevet til ham, BLOT 10 minutter efter hun ar smuttet fra min adresse. flere gange skrev hun til ham.

Jacob havde et problem med alkohol som jeg bestemt ikke ville accepterer når han havde mine børn, (nogle år siden efterhånden og alt har ændret sig!!!!)  Denne veninde forstod mig godt, jeg boede med min tidligere kæreste og jeg blev rigtig sur på Jacob i tlf. og ja sku jeg skabte mig, Jacob har altid taget det i stiv arm, hallo manden kender mig og mine holdninger og JA SKU jeg er en kvinde og jeg har vist talegaverne i orden 😉 -No shit!

Han skulle ikke være sammen med mine drenge når han drak! FÆRDIG! BUM!

Denne fantastiske veninde gik direkte hjem og skrev til ham “Jeg forstår slet ikke hvorfor Rebecza opfører sig sådanne når hun selv har en kæreste, hun burde da bruge tiden med ham i stedet for at have så travlt med dig, osv. osv. osv…  ” HELT ærligt hvad fanden har det at gøre med at han ikke skal være sammen med mine børn i fuld tilstand, er jeg helt væk?.. Min kæreste den gang kunne i mit hoved rende mig bag i fordi mine børn ville ALTID have 1 plads i mit liv. Han forstod mig heldigvis.

Denne veninde gik direkte bag min ryg i flere år. Hun havde selv mange problemer i sit liv, og hun var og er en helt fantastisk kvinde men hun har et problem.

Det her er gået op for mig for nogle mdr. siden men sjovt nok tænker jeg stadig på alle vores sjove tider og jeg savner de tider. Men jeg har fået nok af falske veninde ! -Jeg ku brække mig – virkelig virkelig skod af hende. Og stå ved det nej, det er ikke hendes stil, det gemmer vi bare væk og jeg kan se hvor langt videre jeg er kommet i mit liv og hun står præcis samme sted som da vi mødte hinanden for 4 år siden, sørgeligt men sandt.

Kære veninde, hvis du læser dette og syntes du skal sige noget vil jeg blot bede dig lade vær, jeg har intet til overs for dig. Jeg håber blot du en dag vil ændre dig og selv få sande veninder. Det fortjener enhver kvinde.

Kys din datter fra mig. Vidunderlige pige.