Ja endnu en jul uden Malou.

 

Det er svært at man ingen ting kan give sin datter og især når det er jul.

Men vi pynter hendes have, fordi DET kan vi da give hende.

Jeg pyntet denne fine mos bamse og satte vinger, en gave og selvfølgelig en rød jule kugle på den. Så fin den blev, syntes I ik?..

 

Hver eneste jul brænder det i mig at hun ikke er i bland os, det gør så ondt.

Denne jul er dog ekstra hård, jeg har fået en lille pige mere, og når jeg kigger på hende så ligner hun Malou, og minder mig om at jeg skal være lykkelig for Isabella. Det er jeg bestemt også, INGEN TVIVL OM DET!!! Men hun minder mig om den prinsesse der fik sine vinger før hun nåede at opleve verden.

Utroligt så små fødder sætter så store og dybe spor!

Malou Du er elsket og savner og du har lært mig så meget. Selv om jeg aldrig nåede at vise dig verden på jorden, ved jeg at vi ses igen. Så er det dig der skal vise mig himlen og dine smukke vinger. Jeg længes efter at vide du har det godt.

Jeg elsker dig – min datter.

Her mødes Malou hendes lillesøster for første gang.

Isabella skulle selvfølgelig se Malous have. Hun skal vide og vokse op med at hun har en vidunderlig fantastisk storesøster der desværre forlod os. Hun skal med tiden have af vide at det er her mit hjerte bløder og det er her mit savn er.

Jeg tror ikke på nogen kan føle den smerte, en mor der mister sit barn bærer rundt på. Men jeg ved at os der har mistet, forstår hinanden og forstår lidt bedre hvor vi handler i livet som vi gør.

RIP Malou.

Din mor.