Vi har ALTID så fandens travlt med at være perfekte!!!

Jeg syntes simpelthen det er så latterligt! 

Hvorfor har vi altid så travlt med at fortælle hvor gode vores børn er, hvor gode forældre vi er og hvor perfekte vores hjem, vores liv og vores mænd er!

Ind i mellem ku jeg simpelthen brække mig over at bladre igennem de sociale medier og læse mig døddrukken i alt det luksus det hele virker til at være. Ind i mellem kigger jeg ned på min lille datter og sukker mens jeg smiler til hende. Vores liv er så langt fra perfekt. Mit hjem ligner en losseplads ind i mellem, der er legetøj, lidt kiks, tøj drengene har smidt da de skiftede til udklædning og en opvask der hver eneste dag hober sig op, vasketøjet i kurven bliver større og større og hver eneste gang jeg sætter en maskine over vupti så der lige ne maskine til. 

Alene mor til 3 børn er langt fra en leg, og samtidig er der lige et fjernstudie der skal passes, og et vikar job der kalder.

Når jeg går fra den ene ende af lejligheden og rydder op til den anden ende kan jeg lige så godt starte forfra i den anden ende igen haha 😉

Men ved i hver jeg er sku ligeglad, mine børn må gerne hoppe i sofaen, i sengen eller på gulvet, de må gerne smide deres tøj på gulvet og hive alt deres legetøj ind i stuen, Isabella må gerne smide kiks i hele mit hjem fordi det er sådanne at være barn. Jeg er mor og jeg har en pligt for at rydde op. Og jeg tager det bare med, selv om jeg kigger ind i stuen og sukker en gang og tænker pyha det har aldrig en ende og det har det ikke nej sådanne er det at være mor.

Det jeg vil frem til, selv om jeres børn og mine egne os er perfekte, er der os super trælse ting at hive i især som enlig forældre og det må i os gerne dele med os på de sociale medier uden vi eller i hverfald jeg dømmer jer fordi sådanne er det hos alle 😉

OBS. nu skal jeg lige huske at fortælle at selvfølgelig rydder drengene op efter sig, ligger deres tøj til vaske og bærer af bordet og siger tak for mad, de hjælper med opvask og madlavning. Der er ingen der behøver at få ondt i røven nu husk det 😉

Xoxo Rebecza