Et ømt emne!

mange stiller spørgsmål om hvordan jeg kan være så lykkelig en mor , senest en besked om jeg slet ikke skænker Malou en tanke?! 

Helt ærligt!!

Jo for satan jeg tænker på Malou, hver dag, flere gange om dagen. Den dag jeg mistede Malou mistede jeg så stor en del af mig selv som jeg ALDRIG og jeg mener virkelig ALDRIG nogen sinde får igen. 

Hvis jeg tager begge dine ben, dine armen, tramper det fuldstændig i små stykker og bagefter flår dit hjerte ud og tramper på det igen og igen og så prøver at stoppe det ind igen og samle dine arme og ben. Så har DU måske 1 procent af den smerte jeg hver eneste dag lever med.

Savnet og minderne forsvinder ikke, det er 8 år siden nu, MEN jeg har lært at leve med det og jeg lader det blive i mig.

Jeg tror ikke på at Malou og mig aldrig skal ses igen. Det er ikke meningen at når nogle forlader os så er det for altid, det er ikke fordi jeg er vildt troende men der MÅ være noget mere mellem himmel og jord.

Malou er et meget ømt punkt, hver gang jeg kigger på drengene eller Bella, hver gang jeg hører navnet Malou, når jeg ser på himlen eller ser en engel ja så blir jeg mindet om det. Når Bella ligger helt stille med lukkede øjne og sover ligner hun Malou. Det gør jeg altid har Malou med mig. 

Jeg savner Malou mere end noget andet, og LIGE MEGET HVOR LYKKELIG JEG VIRKER TIL AT VÆRE ER DET ikke ens betydet med at Malou er glemt, nej slet ikke! Malou er i mit hjerte, det der er i tusind stykker og mine tanker hver eneste dag, tvivl slet ikke.

Ingen der ikke har prøvet følelsen selv ved hvor ondt det gør, og nej “jeg kommer ikke bar videre og glemmer hende og får flere børn” sådan er det altså ikke. MEN må jeg ik os prøve at finde lykken igen? Må jeg aldrig sætte børn til verden igen efter Malou fordi hun forlod os?.. Hvor er i nogle egoistiske og tarvelige mennesker og det gør faktisk rigtig ondt at folk tænker sådanne og ligefrem skriver det til mig.

Come on!!! 

Jeg er en hamrende stjernelykkelig mor og jeg lader som regl ikke folks meninger om mit liv og holdninger gøre mig trist til mode men der er os grænser! Det er ik ok, at skrive sådanne til folk!

Man kan faktisk godt være ulykkelig og samtidig lykkelig. Jep DET ER JEG!! ☝🏻️✌🏼

jeg fik den største gave af Gud, nemlig mine børn og han gav mig chancen for at få min prinsesse efter Malou forlod os. At blive så beriget er det største og jeg takker Gud hver eneste dag!

Jeg savner Malou og nogle dage er sværere at komme igennem end andre men jeg er bare NØD til at rejse mig og være den mor for de tre andre børn JEG har sat til verden. Jeg  kan ik bar sige “nu ligger jeg mig i min seng og så må i klare jer selv, Sørme nej jeg skal tage mit ansvar og være en god og sund mor.

Jeg har bragt nok skam over min rolle som mor, nu er det vist på Tide jeg er den mor mine børn fortjener.

Intet i den her verden betyder mere end mine elskede børn, INTET over – ALT under!

NU frabeder jeg mig flere spørgsmål og tanker om Malou.

EMMA MALOU CELICA S.N. JOHANSEN ER MIN STJERNE.